RaunvÝsindastofnun Hßskˇlans

Stjˇrn Skrifstofa Starfsfˇlk Skřrslur English

E­lis-, efna og  stŠr­frŠ­i­stofnun

  E­lisfrŠ­istofa
      Hßloftadeild
  EfnafrŠ­istofa
    LÝfefnafrŠ­ideild
  StŠr­frŠ­istofa
      ReiknifrŠ­istofa

  • Bragasetur
  • Efnagreiningasetur
  • Reiknisetur
  • T÷lfrŠ­imi­st÷­
  • ÍrtŠknikjarni
    Jar­vÝsinda­stofnun
      NorrŠna eldfjallasetri­

    Reglur um RaunvÝsinda­stofnun  Hßskˇlans.

    Saga stofnunarinnar
      Myndir frß 40 ßra   afmŠli stofnunarinnar

    Þorbjörn Sigurgeirsson


    Fyrir starfsmenn
      Upplřsingar
      Pˇstlisti RH
      Vefpˇstur
      Starfsmannasvi­ H═

    Almanak Hßskˇla ═slands
    Hßskˇli ═slands
    RaunvÝsindastofnun Hßskˇlans
    Dunhaga 3
    107 ReykjavÝk
    SÝmi: 525-4800
    Fax:  552-8911
  • Rannsˇknasjˇ­ur VÝsinda- og tŠknirß­s ˙thlutar tveimur ÷ndvegisstyrkjum, sj÷ verkefnastyrkjum og fjˇrum nřdoktorastyrkjum til vÝsindamanna RaunvÝsindastofnunar Hßskˇlans.

    24. jan˙ar 2014

    Rannsˇknasjˇ­ur veitir styrki samkvŠmt almennum ßherslum VÝsinda- og tŠknirß­s og ß grundvelli faglegs mats ß gŠ­um rannsˇknarverkefna, fŠrni ■eirra einstaklinga sem stunda rannsˇknirnar og a­st÷­u ■eirra til a­ sinna verkefninu. Faglegt mat fer fram erlendis.

    ┴slaug Geirsdˇttir, Jar­vÝsindastofnun og Snorri ١r Sigur­sson, EfnafrŠ­istofu E­lisvÝsindastofnunar lei­a verkefni sem hlutu ÷ndvegisstyrki Ý ßr. Auk ■eirra, hlutu sj÷ nř rannsˇknaverkefni ß vegum stofnunarinnar styrki og fjˇrir nřdoktorar hlutu styrki til starfa vi­ stofnunina. HeildarupphŠ­ styrkjanna nemur r˙mlega 150 milljˇnum, ■ar af tŠplega 61 milljˇn Ý ÷ndvegisstyrki, r˙mlega 61 milljˇn Ý verkefnastyrki og r˙mlega 28 milljˇnir Ý nřdoktorastyrki.

    Vi­ ˇskum ┴slaugu, Snorra ١r, Ínnu Louise Garden, Ínnu-Eden Kossoy-Simakov, Bergr˙nu Írnu Ëladˇttur, Bjarna ┴sgeirssyni, Gu­finnu Th. A­algeirsdˇttur, Gu­mundi G. Haraldssyni, Ivan Shelykh, Kjartani Thor Wikfeldt, Ragnari Bj÷rnssyni, SigrÝ­i G. Suman, Unnari Bjarna Arnalds og samstarfsm÷nnum til hamingju me­ gˇ­an ßrangur Ý vÝsindarannsˇknum.
    Nßnar: http://www.raunvis.hi.is/Rannis/rannis03.html

    Índvegisverkefni ┴slaugar og samstarfsmanna, ß svi­i loftlagsrannsˇkna, mi­ar a­ sam■Šttingu fornve­urvÝsa og lÝkanreikninga til skilnings ß sn÷ggum loftslagsbreytingum Ý nor­anver­u Nor­ur-Atlantshafi. Verkefni­ er al■jˇ­legt, unni­ Ý samvinnu j÷klajar­frŠ­inga, j÷klafrŠ­inga, hafsbotnsjar­frŠ­inga og haffrŠ­inga.
    Nßnar: http://www.raunvis.hi.is/Rannis/rannis01.html

    Índvegisverkefni Snorra ١rs Sigur­ssonar og samstarfsmanna, Stable radicals for biophysical studies (St÷­ugar stakeindir fyrir lÝfe­lisfrŠ­ilegar rannsˇknir) fjallar um efnasmÝ­ar ß stakeindum og notkun ■eirra Ý lÝfe­lisfrŠ­ilegum mŠlingum Ý segulsvi­i, bŠ­i me­ kjarnsegulgreiningu (e. Nuclear Magnetic Resonance, NMR) og rafeindasegulgreiningu (e. Electron Paramagnetic Resonance, EPR).
    Nßnar: http://www.raunvis.hi.is/Rannis/rannis02.html



    VERđLAUN ┌R ┴SUSJËđI TIL HELGA BJÍRNSSONAR

    Helgi Bj÷rnsson, j÷klafrŠ­ingur og vÝsindama­ur vi­ RaunvÝsindastofnun Hßskˇlans, hlaut nřlega hei­ursver­laun ˙r Ver­launasjˇ­i ┴su Gu­mundsdˇttur Wright. ┴susjˇ­ur, var stofna­ur ß hßlfrar aldar afmŠli VÝsindafÚlags ═slendinga 1. desember 1968. ┴suver­laun eru ßrlega veitt ■eim ═slendingi sem unni­ hefur veigamiki­ vÝsindalegt afrek ß ═slandi e­a fyrir land og ■jˇ­. A­rir starfsmenn RaunvÝsindastofnunar sem fengi­ hafa ┴suver­laun eru: Sigur­ur ١rarinsson (1970), Ůorbj÷rn Sigurgeirsson (1973), Sigmundur Gu­bjarnason (1983), Unnsteinn Stefßnsson (1985), Sveinbj÷rn Bj÷rnsson (1991), Gu­mundur Sigvaldason (1995) og Oddur Benediktsson (1996).

    Nßnar: http://www.raunvis.hi.is/HB/index.html



    Sigr˙n ┴sa Sturludˇttir afhendir Helga ver­launin.
    Ljˇsmynd: VÝsindafÚlag ═slands.

    FutureVolc Supersite: Ofurst÷­ Ý eldfjallafrŠ­i ß ═slandi

    Ţtt hefur veri­ ˙r v÷r stˇru samevrˇpska rannsˇknaverkefni ß svi­i eldfjalla- og ve­urfrŠ­i. Markmi­i­ er a­ ■rˇa nřjar lei­ir til a­ meta eldgos, fyrirbo­a ■eirra og ˙tbrei­slu gosefna frß ■eim. Jar­vÝsindastofnun Hßskˇlans og Ve­urstofa ═slands lei­a verkefni­ undir forustu Freysteins Sigmundssonar. FutureVolc verkefni­ mun skapa fj÷lm÷rg ■ekkingarst÷rf fyrir unga vÝsindamenn og fŠra umtalsver­a fjßrmuni til landsins. Umsřsla verkefnisins er hjß RaunvÝsindastofnun Hßskˇlans Ý nßinni samvinnu vi­ Ve­urstofu ═slands. A­rir ■ßtttakendur eru almannavarnadeild rÝkisl÷greglustjˇra, ■ekkingarfyrirtŠkin Miracle og Samsřn sem og 21 hßskˇli, rannsˇknastofnun og fyrirtŠki Ý ßtta Evrˇpul÷ndum.

    Nßnar:
    http://jardvis.hi.is/ofurstod_i_eldfjallafraedi_undir_forystu_islenskra_visindamanna
    http://www.hi.is/frettir/ofurstod_i_eldfjallafraedi_undir_forystu_islenskra_visindamanna




    Nˇbelsver­laun Ý e­lisfrŠ­i 2012

    Serge Haroche og David Wineland hljˇta Nˇbelsver­laun Ý e­lisfrŠ­i 2012. Ůeir hafa, hvor ß sinn hßtt, stu­la­ a­ ■vÝ a­ hŠgt er a­ střra skammtafrŠ­ilegum ßst÷ndum (ljˇseinda Ý geislaholi e­a frumeinda) me­ langan lÝftÝma og gera beinar mŠlingar ß slÝkum ßst÷ndum ßn truflunar ("quantum non-demolition measurements").

    nßnar


    Nˇbelsver­laun Ý efnafrŠ­i 2012

    BandarÝkjamennirnir Robert Lefkowitz og Brian Kobilka fengu nˇbelsver­launin Ý efnafrŠ­i 2012 fyrir brautry­jandi rannsˇknir ß adrenergum vi­t÷kum og uppg÷tvun ß mikilvŠgri "fj÷lskyldu" vi­taka sem kalla­ir eru G-prˇtein vi­takar. Vi­takar eru einskonar mˇtt÷kutŠki ß frumuhimnunni, sem taka vi­ bo­um um breytingar Ý umhverfinu og gera frumum fŠrt a­ breg­ast vi­ og vinna saman.

    ┴ ßrunum 1990-2000 rannsaka­i Sigmundur Gu­bjarnason prˇfessor emeritus og rannsˇknarhˇpur hans ß RaunvÝsindastofnun ßhrif streitu, aldurs og omega-3 fitusřra Ý fŠ­i ß adrenerga vi­taka Ý hjartafrumum og notfŠr­u sÚr ■ß ■ekkingu ß vi­t÷kunum, sem Lefkowitz og Kobilka h÷f­u afla­. Ůß hefur V. Edda Benediktsdˇttir frŠ­ima­ur ß stofnuninni ßsamt masternema einnig rannsaka­ sta­setningu adrenergra vi­taka Ý himnuflekum ß frumuhimnum hjartans.

    nßnar


    Ingibj÷rg Jˇnsdˇttir dˇsent Ý landfrŠ­i vi­ Jar­vÝsindadeild

    hefur undanfarnar vikur stunda­ hafÝsathuganir um bor­ Ý kÝnverska rannsˇknarskipinu Xue Long ß lei­ ■ess um hafÝsslˇ­ir Nor­ur-═shafsins. H˙n segir a­ ÝsmŠlingum ˙r skipinu beri ˇtr˙lega vel saman vi­ gervitunglamyndir af ═shafinu. (nßnar)



    KÝnverska rannsˇknaskipi­ Xue Long.



    Pßll Jakobsson stjarne­lisfrŠ­ingur hlřtur Hvatningarver­laun 2012

    Hvatningarver­laun VÝsinda- og tŠknirß­s fyrir ßri­ 2012 voru afhent ß Rannsˇkna■ingi RannÝs mi­vikudaginn 8. j˙nÝ. Dr. Pßll Jakobsson prˇfessor Ý stjarne­lisfrŠ­i vi­ Hßskˇla ═slands hlaut vi­urkenninguna a­ ■essu sinni. Tˇk Pßll vi­ vi­urkenningunni ˙r hendi forsŠtisrß­herra sem jafnframt er forma­ur VÝsinda- og tŠknirß­s.

    (nßnar)

    UPPHAF LITLU ═SALDARINNAR

    Rannsˇknir vÝsindamanna vi­ Coloradohßskˇla og Jar­vÝsindastofnun Hßskˇlans, ß h÷rfun j÷kla ß Baffinlandi og setkj÷rnum ˙r HvÝtßrvatni vi­ Langj÷kul, hafa leitt Ý ljˇs a­ kˇlnun ß Litlu Ýs÷ldinni byrja­i sn÷gglega og samtÝmis ß Baffinlandi og ═slandi, ß ßrunum 1275-1300.

    (nßnar)

    Bora­ Ý set ß botni HvÝtarvatns


    UPPHAF LANDN┴MS ┴ ═SLANDI

    Landnßm ß ═slandi hˇfst sk÷mmu eftir aldamˇtin 700 en ekki um AD 870, sta­hŠfir Pßll Theodˇrsson. Hann byggir ■etta ß ni­urst÷­um Ý skřrslum og bˇkum fornleifafrŠ­inga. Ef grannt er sko­a­, mß finna ■ar řmsar skÝrar vÝsbendingar um landnßm ß ═slandi l÷ngu fyrir 870. Pßll hefur n˙ krufi­ ■Šr til mergjar og kynnir ni­urst÷­una Ý tveimur smßritum (a­gengileg ß Netinu). Smßrit 1: Upphaf landnßms ß ═slandi (RH-16-2011), kom ˙t Ý nˇvember 2011. Ůar kemur fram a­ ■rjßr ˇlÝkar a­fer­ir sřna a­ b˙seta hˇfst ß ═slandi um 150 ßrum fyrir 870. Smßrit 2: Kolefni-14 aldursgreiningar Ý Ýslenskri fornleifafrŠ­i (RH-02-2012), kom ˙t Ý aprÝl 2012. Riti­ er lei­beiningakver me­ dŠmum um t˙lkun ß geislakolsgreiningum Ý rannsˇknarverkefnum ß ═slandi.

    RH-16-2011
    RH-02-2012

    Greiningar ß efnasamb÷ndum ÷skunnar ˙r Eyjafjallaj÷kli

    Rannsˇkn vÝsindamanna ß ═slandi og Ý Danm÷rku ß efnasamsetningu og kristaleiginleikum gjˇskunnar ˙r Eyjafjallaj÷kli undirstrikar ■ß hŠttu sem flugumfer­ stafar af eldfjalla÷sku. Sigur­ur Reynir GÝslason, vÝsindama­ur ß Jar­vÝsindastofnun Hßskˇlans leiddi rannsˇknina. Ni­urst÷­ur hennar birtust 25. aprÝl Ý tÝmariti bandarÝska vÝsindafÚlagsins, Proceedings of the National Academy of Sciences.

    VÝ­a um heim eru Ý gangi frekari rannsˇknir ß ■vÝ hvernig betur megi greina og fylgjast me­ gjˇsku Ý hßloftunum ■annig a­ beina megi flugumfer­ frß ■eim svŠ­um Ý framtÝ­inni.

    Sjß nßnar ß
    Proceedings of the Naional Academy of Sciences of the United States of America (PNAS) -
    Science News - RUV - Jar­vÝsindastofnun Hßskˇlans


    Grein Ý NATURE um jar­skorpuhreyfingar og kvikuhreyfingar undir Eyjafjallaj÷kli

    ═ nˇvemberhefti NATURE birtist grein um kvikuhreyfingar og eldsumbrotin Ý Eyjafjallaj÷kli. Greinin nefnist Intrusion triggering of the Eyjafjallaj÷kull explosive eruption og fjallar um ■a­ hvernig hreyfingar ß yfirbor­i jar­ar ßkvar­ar me­ GPS-landmŠlingum og bylgjuvÝxlmŠlingum ˙r gervitunglum nřttust til a­ fylgjast me­ tilfŠrslu kviku Ý tengslum vi­ eldgosin tv÷ Ý Eyjafjallaj÷kli. Rannsˇknin var unnin Ý samvinnu Jar­vÝsindastofnunar Hßskˇlans, TŠknihßskˇlans Ý Delft, Hollandi, Ve­urstofu ═slands, Hßskˇlans Ý Gautaborg, og Wisconsin Hßskˇlans Ý Madison, BandarÝkjunum.

    FrÚttir ß heimasÝ­u Jar­vÝsindastofnun Hßskˇlans
    NATURE

    VÝsindamenn vi­ RaunvÝsindastofnun Hßskˇlans ry­ja nřjar brautir Ý ÷rljˇstŠkni

    VÝsindamenn ß e­lisfrŠ­istofu RaunvÝsindastofnunar Hßskˇlans hafa sřnt fram ß ljˇsm÷gnun Ý nřstßrlegri tegund bylgjulei­ara ■ar sem ljˇsi­ er bundi­ Ý svok÷llu­um rafgasskautunareindum. Rafgasskautunareindir eru sam■Štt ßstand ljˇss og rafeinda ß mßlmyfirbor­i og hafa ■vÝ bŠ­i eiginleika ljˇseinda og efniseinda. Ni­urst÷­ur rannsˇknahˇpsins, sem Kristjßn Leˇsson střr­i, birtust Ý tÝmaritinu Nature Photonics.

    (nßnar)
    Frettir ß H═



    VerkfrŠ­ingafÚlag ═slands sŠmir Pßl Theodˇrsson hei­ursmerki fÚlagsins

    VerkfrŠ­ingafÚlag ═slands sŠmdi 2. febr˙ar s.l. Pßl Theodˇrsson hei­ursmerki fÚlagsins fyrir frumkv÷­ulsstarf. Hann hefur Ý fimm ßratugi unni­ a­ vÝsindarannsˇknum vi­ Hßskˇla ═slands, sÝ­ustu 45 ßr vi­ RaunvÝsindastofnun Hßskˇlans.

    Pßll hefur bŠtt tŠkni til a­ mŠla geislavirk efni og stjˇrna­ ■rˇun sÚrhŠf­ra rafeindatŠkja fyrir hina nřju tŠkni. Allt frß ■vÝ a­ Pßll stofna­i ßri­ 1961 me­ tveimur verkfrŠ­ingum fyrirtŠki­ RafagnatŠkni, hefur hann hvatt til og stu­la­ a­ ■vÝ a­ ßrangur og reynsla Ý rannsˇknum vŠru nřtt Ý verkefnum Ý hagnřtu skyni.




    NorrŠnt rannsˇknarsamvinnuverkefni me­ ■ßttt÷ku starfsmanna raunvÝsindadeildar H═ fŠr stˇran norskan styrk.

    Rannsˇknarsamvinnuverkefni var­andi orkueiginleika efnis og andefnis, atˇma og sameinda me­ ■ßttt÷ku Nor­manna, Dana, ═slendinga sem og CERN fÚkk styrk frß Norska rÝkinu a­ upphŠ­ 7 M NKr (155 M ═ Kr). (nßnar)



    Greinar Ý tÝmaritinu NATURE

    Athygli er vakin ß ■vÝ a­ Ý nřjasta hefti tÝmaritsins NATURE eru greinar um merkar uppg÷tvanir ■ar sem Ýslenskir stjarne­lisfrŠ­ingar eru me­al h÷funda. S˙ fyrri fjallar um fjarlŠgasta fyrirbŠri sem nokkurn tÝma hefur sÚst Ý alheimi. S˙ seinni setur skor­ur ß lÝk÷n innan ■yndarskammtafrŠ­innar. ═ bß­um greinunum eru mŠlingar ß gammablossum og glŠ­um ■eirra meginvi­fangsefni­.

    Jˇn Tˇmas Gu­mundsson prˇfessor hei­ra­ur ß ßrsfundi VerkfrŠ­istofnunar

    ┴ ßrsfundi VerkfrŠ­istofnunar H═, sem fram fˇr fimmtudaginn 26. febr˙ar, var dr. Jˇn Tˇmas Gu­mundsson hei­ra­ur fyrir framlag sitt til verkfrŠ­irannsˇkna. Magn˙s ١r Jˇnsson, forma­ur stjˇrnar, afhenti vi­urkenningarnar. Jˇn Tˇmas Gu­mundsson er fÚlagi ß e­lisfrŠ­istofu RaunvÝsindastofnunar og prˇfessor Ý rafmagnsverkfrŠ­i.
    (nßnar)


    Nřtt Reiknisetur vi­ RaunvÝsindastofnun Hßskˇlans

    Índvegisstyrkur frß Rannsˇknasjˇ­i VÝsinda- og tŠknirß­s a­ upphŠ­ 25 milljˇnir ßrlega, Ý 3 ßr, er kj÷lfesta nřs Reikniseturs vi­ RaunvÝsindastofnun Hßskˇlans. Setri­ ver­ur vettvangur rannsˇkna og kennslu framhaldsnema Ý reiknifrŠ­i (computational science) Ý raunvÝsindum og mun reka t÷lvuklasa me­ samtals 800 reiknieiningum. Til a­ byrja me­ ver­a 15 framhaldsnemar og nřdoktorar starfandi vi­ setri­ auk fj÷gurra verkefnisstjˇra, ■eirra Hannesar Jˇnssonar og Vi­ars Gu­mundssonar prˇfessora vi­ RaunvÝsindadeild H═, og Andrei Manolescu og Sigur­ar I. Erlingssonar prˇfessora vi­ HR.
    (nßnar)


    SegulmŠlingast÷­in Ý Leirvogi

    Hßloftadeild e­lisfrŠ­istofu rekur segulmŠlingast÷­ Ý Leirvogi Ý MosfellsbŠ. St÷­inni var komi­ ß fˇt ßri­ 1957 og er h˙n hin eina sinnar tegundar hÚr ß landi. Starfsemi st÷­varinnar ß sÚr ■vÝ einna lengsta samfellda s÷gu af verkefnum ß RaunvÝsindastofnun. (nßnar)


    Stˇra Mßlverkaf÷lsunarmßli­ - Grein Ý SkÝrni

    ═ vorhefti SkÝrnis 2008 birtist grein eftir Viktor Smßra SŠmundsson forv÷r­ og Sigur­ Jakobsson efnafrŠ­ing um "Stˇra Mßlverkaf÷lsunarmßli­" ■ar sem ■eir gera grein fyrir rannsˇknum sÝnum ß f÷lsu­um olÝumßlverkum, en hluti rannsˇknanna fˇr fram ß RaunvÝsindastofnun.

    ┴ heimasÝ­u Sigur­ar mß finna umfj÷llun um ni­urst÷­ur rannsˇkarinnar ■ar sem birtar eru ljˇsmyndir af ÷llum verkum sem til rannsˇkna komu ßsamt ni­urst÷­u dˇmstˇla. (nßnar)

    Verk eigna­ NÝnu Tryggvadˇttur

    Memorandum of Understanding between NUU and SIUI

    In April 2008 the Chairman of the Science Institute of the University of Iceland, Bryndís Brandsdóttir, and the President of the National United University in Miaoli Taiwan, Dr. Lung-Sheng Lee signed a Memorandum of Understanding (MOU) to encourage scientific cooperation between the two Institutes. (more)


    R÷gnvaldur Ëlafsson dˇsent hlřtur vi­urkenningu ┌tflutningsver­launa forseta ═slands

    (nßnar)


    Dr. Kristjßn Leˇsson e­lisverkfrŠ­ingur hlřtur Hvatningarver­laun VÝsinda- og tŠknirß­s 2007

    Kristjßn starfar sem vÝsindama­ur hjß E­lisfrŠ­istofu RaunvÝsindastofnunar Hßskˇla ═slands jafnframt á kennslu og a­ lei­beina meistara- og doktorsnemum vi­ Hßskˇla ═slands. ═ ummŠlum rß­sins um ■ß ßkv÷r­un a­ veita Kristjßn hvatningarver­launin segir me­al annars: Allt Ý kringum okkur eru tŠki og tˇl sem byggja ß ÷rtŠkni. T÷lvur, farsÝmar, interneti­, ÷ryggisb˙na­ur Ý bÝlum og geislaspilarar innihalda ÷rsmßa hreyfanlega hluti e­a rßsir sem flytja v÷kva, ljˇs e­a rafmagn. Ůetta segir okkur hve mikilvŠgar ÷rtŠknirannsˇknir Kristjßns og fÚlaga hans geta veri­. (nßnar)


    Hinn 29. september opna­i KristÝn Ingˇlfsdˇttir rektor formlega nřjan ÷rtŠknikjarna Ý Hßskˇla ═slands.

    Opnunin markar ßfanga Ý umfangsmikilli tŠkjauppbyggingu Ý ÷rtŠkni ß ═slandi sem sta­i­ hefur frß ßrinu 2004, me­ ■ßttt÷ku stjˇrnvalda (VÝsinda- og tŠknirß­s me­ markߊtlun ß svi­i ÷rtŠkni), Hßskˇla ═slands, RaunvÝsindastofnunar Hßskˇlans, I­ntŠknistofnunar, Rannsˇknastofnunar byggingari­na­arins og Hßskˇlans Ý ReykjavÝk.
    TŠkjakosti hefur veri­ deilt ß tvo ÷rtŠknikjarna og er annar ■eirra sta­settur Ý Hßskˇla ═slands en hinn ß I­ntŠknistofnun. Rß­gert er a­ heildarfjßrfesting Ý tŠkjab˙na­i fyrir ■essa tvo ÷rtŠknikjarna fyrir ßrin 2004-2007 muni nema um 150 milljˇnum krˇna. (myndir)

    Ari Ëlafsson e­lisfrŠ­ingur

    vi­ RaunvÝsindastofnun Hßskˇlans hlřtur ver­laun RANN═S ß VÝsindav÷ku 2006 (nßnar)


    Evrˇpuverkefni - e­lisefnafrŠ­i

    Evrˇpuverkefni - kennileg e­lisfrŠ­i

    Índvegis­verkefni

    Bragastofa - vetnisrannsˇknir

    Al■jˇ­legar rannsˇknir ß segulhvolfi jar­ar

    Rß­stefna






    Tilraunavefurinn
    Tilraunavefur me­ tilraunum Ý raunvÝsindum var undirb˙inn sumari­ 2006 me­ stu­ningi Nřsk÷punarsjˇ­s nßmsmanna, Landsvirkjunar og e­lisfrŠ­istofu RaunvÝsindastofnunar, sem veittu styrki og a­st÷­u til a­ framkvŠma tilraunir og setja upp vefinn.